![]() |
Porsche 904 Carrera GTS Foto : Vmotorsport. |
"Jeg er lidt bange for at skade den, og jeg forsøger at køre den blidt, du ved uden at bremse for hårdt og sådan". " Det det er jo en næsten 50 år gammel bil"
Forestil dig at du er på Mallorca, ved et tilfælde kommer du forbi en lille motorsportsbane, RennArena Mallorca. Inde på banen er der ikke megen aktivitet, en Porsche 911 kører lidt rundt, ikke det store show i det. Inde i pitten ser du en frisk, men alligevel ældre herre gå rundt. Han har virkelig gjort sig klar til denne dag, racer-skoene og Martini Racing Jakken er kommet på. Det virker egentligt lidt komisk, på samme måde som når flokke af Alfa entusiaster insisterer på at have røde Puma-racing sko på, når de er til træf i Holme Olstrup.
Men kom lige lidt tættere på og du opdager at dette er den eneste mand i verden, der har lov til at tage en Martini Racing Jakke på, jeps.. Walther Röhrl er på Mallorca.
Bilen, som rally-legenden og Porsche-ambassadør nummer 1 skal køre, er en Porsche 904 GTS ( også kaldet Carrera GTS ). 904 GTS blev produceret i 106 eksemplarer i perioden 1963-1965, og med en kampvægt på ca 750 kg blev den fra starten et hit blandt såvel bane- som rally-kørere. Motoren og designet var en videreudvikling af Porsche 718 W-RS Spyder, også kendt som "Bedste-mor". 718'eren fik sit navn på grund af sin lange karriere i diverse motorløb. Fra 1961 til 1964 viste den sig yderst sejrssikker og kunne selv efter 3 år på bagen vinde over nyere konstruktioner. Motoren i 718 var til at begynde med en to-liters 4-cylindret boxer, senere fik modellen dog den voldsomme 8 cylindrede boxer fra Porsches formel-1 program.
![]() |
4-cylindret boxer. Foto. Vmotorsport. |
I 2009 var det tid til at to legender skulle mødes. Walther Röhrl og 904 GTS, se videoen og du forstår, at det nok slet ikke er så slemt med udsigten til 4 cylindrede Boxstere. Se også hvordan man kaster rundt med den gamle dame, hyggelige 62-årige Walther får det hele store drengesmil på læberne, mens han kaster en af Porsches vigtigste kreationer rundt på den lille bane. God fornøjelse med videoerne.
Ude at køre med Walther, kabine video.
Walther Röhrl, inside view Porsche 904 GTS
Her klippet sammen :
Walther Röhrl og Porsche 904 GTS
Ingen kommentarer:
Send en kommentar