mandag den 16. januar 2012

Jaguar XJ220S - endnu en perle på auktion


Foto : EVO

Nåede du ikke at få budt på "Eleanor" ? Ro på. Her er en endnu mere interessant bil til salg.
Der er tale om den uhyre sjældne Jaguar XJ220S. Bilen er en videreudvikling af Jaguar og TWRs voldsomme supersportsvogn fra 1992.
Den "normale" XJ220 er ikke til at spøge med : 579 hk til ca 1400 kg.
XJ220S versionen er egentligt en gade version af den XJ220C, som John Nielsen var med til (næsten) at vinde klasse sejr med på Le Mans i 1993. XJ220 C og XJ220S modellerne kører med kulfiber karrosseri. Med en kampvægt på ca 1050 kg  og en tunet motor på omkring 680 hk gav det nogle helt forrykte præstationer.
Bilen, som er nyserviceret og lakeret i en Lamborghini Reventon-agtig farve, kommer under hammeren i Arizona den 20. januar 2012.
En lidt sjov krølle på haler findes i salgsmaterialet til Jaguaren. Det fremhæves at bilen endda har en særlig TWR titanium udstødning til en værdi af ca 20.000$. Det morsomme er at Jaguar og Tom Walkinshaw Racing blev diskvalificeret i en absurd sag om reglementer. Det der var forkert på bilen : udstødningssystemet havde ingen katalysator.

Se også en video af XJ220S her :
Jaguar XJ220S

Ingen kommentarer:

Send en kommentar