 |
| Ny Nissan 370Z...hm find lige forskellen fra den tidligere model. |
Hurtigt ! Nævn mig lige 3 fantastiske modeller fra Nissan.. Jo naturligvis kunne du godt tænke dig en GT-R eller måske har du set et eller andet fantastisk i 370Z modellen. Godt så, kom så med det tredje indslag i din Nissan drømmegarage. Og nej en Skyline er bare en gammel GT-R og en 300ZX en forfader til 350Z.
Den er lidt svær ik. Vi gør bare som med Toyota og går lidt nostalgisk til værks. Der må da have været en tid, hvor Nissan slog sig fast i din bevidsthed som noget herligt, inspirerende og interessant. Nej der er heller ikke rigtigt held der vel. Et grundigt kig bagud og det er svært at finde perlerne. Anstrenger du dig lidt, kan du måske huske de særlige "sportsversioner" af Primera med SRi logoet som lyste op dengang. Jo nu er du med, men jeg tør vædde på at plakaterne på din væg ikke var prydet af Nissans fineste. Almera kom også som SRi model, men den er vi enige om at springe let og elegant over - ikke sandt?
Mens du sidder og stirrer langt ud i horisonten, måske sidder du og gumler på en kuglepen, eller måske har du pegefingeren på næsetippen og tommelfingeren på hagen…prøv bare, det ser meget eftertænksomt ud… så sker det pludseligt, du tænker Bluebird!
 |
| Nissan Bluebird - to tonet lakering |
Åh jo der var da Bluebird. Det var en bil fra dengang, man kunne forstå om en model var leverpostej eller silkeskåret pålæg. LX var, skal vi sige fornuftig. Så undgår vi elegant at kalde den kedelig, grå, plastikagtig og selvmordsfremkaldende. Et trin op til SLX, så var der pludseligt knapper at trykke på, heldækkende hjulkapsler, ja HEL-dækkende og et indtræk der ikke konkurrerede med hundetæpper til 20 kroner i design og stil. Der var sikkert også et af de obligatoriske skydesoltag. Skydesoltaget gjorde sen firserne og start halvfemserne kendt for andet end blot en musikvideo med en strand og Helena Christensen. Helena var og er uopnåelig, men skydesoltag til Bluebirden, det var et opnåeligt must. En Bluebird SLX var faktisk ok, men skulle du virkelig være in, jeps det hed det, så var det ifølge Nissan nødvendigt med et ydre, der rigtig kunne få safterne i kog. To tonet lakering og et skørtesæt, der tålte direkte sammenligning med Hella-bladets fineste ekstraudstyr. Bluebird SGX havde, som alle rigtige topmodeller, en km tæller, og ikke en, men to triptællere, naturligvis i analog form. At hele instrumentbordet var af blå plastik, og sæderne var af blå velour gjorde, hvis ikke andet, opholdet i kabinen til en intens oplevelse af blå. Men det stoppede ikke her. SGX modellen gjorde også brug af en elektrisk justerbar undervogn. Med et drej på den store analoge knap kunne Bluebirden ændre sig fra flyder til stiv flyder. Servostyringen var voldsom uanset hvor knappen til undervognen stod, så præcis styring på din favorit bjergvej var ikke lige det den havde mest lyst til. Ærgeligt egentligt, fordi de velour draperede forstole havde også en anden feature. Der var oppustelige sidestøtte.
Jeg kender en del til SGX modellen. Længe før unge Ditlevsen begyndte at skrive om biler, da gjorde han dem rene. Og SGX Bluebirden forbinder jeg stadig med den mest ubehageligt beskidte bil jeg nogensinde har stiftet bekendtskab med. At netop den tager første pladsen er noget af en præstation. Mens gymnasie lektierne hobede sig op, og verden åbnede sig for mig, arbejdede jeg hos en rigtig brugtvognshandler. Klargøring var mit speciale, så der er ikke grænser for hvor mange ubehagelige lossepladser af kabiner jeg har gjort rene. Bluebirden tog dog første pladsen, i samme overlegne stil som Red Bull snuppede kronen i Formel 1 2011. En jeg regelmæssigt polerede bil for havde en bekendt (senere forstod jeg hvorfor de ikke var direkte venner) Dette bekendtskab havde en bil der trængte til lidt kærlig behandling.Der var tale om den store tur indvendigt, idet den netop var blevet omlakeret, og nu stod som et suttet bolsche på ydersiden. Jeg kørte ud til kunden, en dygtig klaverstemmer, nøglen blev overdraget, og jeg var klar til en weekend i bilplejens tegn. Hvis bilen lignede et suttet bolsche på ydersiden, så var den som et fedtet bolsche overalt inden i. Klaverstemmeren var kæderyger, sådan af den hardcore slags hvor han ofte havde gang i to cigaretter på een gang. En i kæften eller i hånden, og en der var røget halvt og derefter efterladt glemt i askebægeret. Der var så ulækkert klistret inde i kabinen, at det er svært at beskrive. Jeg kan huske at loftsbetrækket måtte have mange gange med tæpperenseren. Mens loftet blev rengjort dryppede der nougat-brune dråber ned på sæderne. De håndklæder jeg brugte som afskærmning blev aldrig rene igen. Min mor var meget stolt af mig.
At jeg ved hvor knapen til den justerbare undervogn findes i en Bluebird, kommer også fra mødet med Nikotinissannen. Knappen havde aldrig virket før, sagde ejeren da jeg spurgte om han bedst kunne lide at køre i sport eller comfort mode Jo den virkede skam fint, den skulle bare løsnes fra al den nikotin der var dampet op fra cigaretter glemt i hånden eller i askebægeret.
Så ok, måske har du heller ikke lyst til en Bluebird i drømmegaragen. Men der må da have været noget godt fra Nissan, de er her jo stadig.
 |
| Nissan 100 NX, |
100 NX. Targa-tag og et frisørporsche image i verdensklasse. Bevares den var da en sjov konkurren til en Mazda MX-3, men hånden på hjertet, det var jo Carlos Sainz Celicaen der virkelig kunne sætte gang i mundvandet.
Nissan Maxima, den kørte faktisk godt, men hvornår har du sidst søgt efter den på Bilbasen, du ved bare sådan for at lege med tanken.
 |
| Nissan Note |
Det er lidt underligt, at Nissan stadig er her. De har, så vidt jeg kan se, ikke rigtigt haft noget spændende på tapetet de sidste mange......nogensinde. Og forvilder du dig ind til en Nissan pusher i dag, så møder du Suzuki Alto…hovsa jeg mener en Nissan Pixo. Hvad med en Nissan Note ? Nå nej den kender de færreste, og Nissan forhandlerens Nissan Note salgsslutsedler er vist ret gule i papirkanten. Nissan Primera, centralt placerede instrumenter, et flydende og elegant design…den udgik i 2007. Nissan Juke, er et friskt pust ind i gravkammeret, men hvor mange har egentlig brug for en bil, der mest af alt skriger : "her er en ejer der bare gerne ville prøve noget andet". At der, med andre ord, skulle sættes gang i image udviklingen. Hvad var det Spies sagde, dårlig omtale er bedre end ingen omtale.Så er der endelig Nissan Qashqai. Jo den holder faktisk. Med Qashqai har Nissan endelig formået at skabe en biltype, der skiller sig ud og har noget godt at byde på. Men det er lidt tyndt hvis en enkelt model skal holde mærket kørende. Altså skal vi alle køre i Qashqai? Halvdelen af os kunne jo køre i Juke, tænker du måske, men nej det duer ikke, så skiller man sig jo ikke ud.
 |
| Nissan Sunny Coupe GTi |
En Toyota Auris eller en Avensis er ikke ligefrem noget der får safterne til at stige, men der var da engang hvor en Corolla med baghjulstræk eller en Celica med klaplygter kunne sætte smil på læberne. Hvad havde Nissan. En Sunny, Sunny, som om den var blændende på nogen måde. Jeg forestiller mig at det bånd, der sad i stereo-kassetten ved levering af Sunny, må have været en endeløs version af Monty Pythons "Always look on the bright side of life". Min favorit Sunny var Sunny Coupéen. GTi modellen fra 86-87. Utroligt langsom, overdesignet og du vidste bare at her havde Nissan gjort sig umage.. For søren da, den havde jo to-tonet lakering, og skørter som du eller kun fandt i Hella tilbehørsmagasinerne...
En King-Cab var interessant, men ville det ikke være bedre med den rigtige Hilux. Faktisk kan jeg kun komme på en anden Nissan, som er interessant. Nissan Patrol. Start den op, træd lidt på speederen og osen fra udstødningen kan i lige mængder skræmme økologer væk, og drage Brian, Johnny og alle de andre fra tanken til. Hmm men en Patrol er mere lastbil end den er bil.
 |
| Barbie vil heller ikke køre i den. |
 |
| Mitsubishi Colt 2012.. det er fremtiden... |
På falderebet må jeg lige runde min yndlings Nissan. Nissan Micra. Normalt vil jeg tilslutte mig overbevisningen om at man ikke sparker til folk, eller bilmærker, der allerede ligger ned. Det gik helt galt for Micraen med den foregående model. Den skulle sætte standarden med et aparte design, med keyless go og hvad har vi. At den også kom i en lyserød version med foldetag gjorde blot tragedien til en farce. Og den nye Micra, hmm det bedste man kan sige om den er, at Mitsubishu har valgt at give Nissan noget at se frem til. Med den kommende præsentation af verdens nok mest og bagstræberiske Colt, vil Nissan ikke mere stå med den mest kedelige og livløst udseende minibil.
Det ville have været en sjov ide, hvis manden, undskyld, hvis tossen bag ombygningen havde sjusset sig frem, fået diverse plastikpaneler til at passe sammen og derved skabt sit eget sjove misfoster. Men næ nej. Bilen er skam lavet i håndforabejdede metalstykker, det har taget over 3 år at bygge bilen, som endda har fået særfremstillede Boyd Coddington hjul på. Værdi (og her taler vi om hjulene naturligvis) 5000 $.
