![]() |
Toyora GT86 - pas på den ikke fanger dig. |
En Toyota som drømmebil ?! Selvom det ikke lyder som sød musik i dine ører, er det alligevel en god nyhed for alle. Hvis du har andre præferencer, når det kommer til de mere specielle bilmodeller, så tænk lige over hvem der mon køber sådan en Toyota GT86. Det kunne meget vel være, at der kommer Ford Focus ST, Golf GTi, Mini Cooper eller en Audi S3 (på gule plader, det er jo DK) til salg i Toyota forhandlerens brugtvognsrække. Så når GT86 gør sit indtog er det måske alligevel fornuftigt at lægge vejen forbi.

I sig selv er det slet ikke en dårlig ide med loyale kunder som bliver ved med at elske fantastiske Toyota. Det er bare ikke godt, når den gode Toyota kunde når til det stadie i sit liv, at overvejelserne om ny bil pludselig resulterer i en Auris som bedste valg. Derefter er det tvivlsomt, grænsende til det usandsynlige, at der vil blive brug for flere slutsedler. Ja man skriver af gode grunde ikke slutseddel når man skifter til det personlige transportmiddel, som oftest er en forlænget stationcar i højglanspoleret sort.
Ideen med de loyale kunder kræver, at der altid skal være en model som tiltaler og fanger den unge køber. Og de sidste mange år har der været langt mellem snapsene hos Toyota. Celica blev for dyr og for underlig for mange år siden, Supra fik en kæmpe spoiler og troede at den var en Ferrari. MR-2 levede i sin sidste aftapning op til den franske udtale af modelbetegnelsen M - R - Deux... Merde!
Så jo tak Toyota. Kom med den GT86...
200 HK ved 7000 omdrejninger i en 4cyl boxer motor.
Kan den mon køre sidelæns?
Se Chris Harris i et fantastisk 11 minutters klip præsentere Toyotas genfødsel.
Video her :
Toyota GT86 Chris Harris Test
Ingen kommentarer:
Send en kommentar